AfterDawn: Nyheder

Intel trækker sig fra bundkort-markedet

Skrevet af Martin Graversen @ 23.1.2013 2:35

Intel trækker sig fra bundkort-markedet Intel offentliggjorde tidligere i dag en pressemeddelelse, at de ikke længere vil designe eller producere bundkort til desktopmarkedet. De efterlader dermed et stort hul, som andre producenter må udfylde.
En stor operation som denne træder ikke i kraft over et par dage. Intel vil, i løbet af de næste tre år, langsomt nedjustere bundkort-forretningen, så den er lukket helt ned inden hele industrien har skiftet til Broadwell-baserede platforme.

Intel vil i stedet bruge de overskydende ressourcer på mere moderne pc-produkter, så som reference designs til ultrabooks og alt-i-en computere, samt Intels såkaldte NUC (Next Unit of Computing), hvilket i bund er grund er kompakte og komplette desktop-maskiner.

Nøglen på produktionen bliver efter planen drejet imellem overgangen fra Haswell og Broadwell. Det vil derfor ikke ramme Haswell-udgivelsen til sommer, og garantien på de sidste Intel-baserede bundkort udløber ikke før tid.





Intel har stor tiltro til kvaliteten af tredjeparts producenternes bundkort, som i forvejen udgør en stor andel af det samlede desktop-marked. Intel vil også forsat designe og udvikle chipsets til fremtidige desktop-bundkort.

Dagens nyhed er heller ikke et bevis på, at Intel langsomt vil udfase entusiastorienterede produkter, da de til CES erkendte popularitet af deres overclockningsvenlige K-serie CPU'er, som heldigvis ikke går nogen steder.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder