AfterDawn: Nyheder

Apple opdaterer CPU'er og sænker priserne på MacBooks

Skrevet af Martin Graversen @ 14.2.2013 2:34

Apple opdaterer CPU'er og sænker priserne på MacBooks

Apple har meget diskret både opdateret processorerne og sænket priserne på deres MacBook Pro (Retina) og MacBook Air-serier.
Vi overlader først salgstalen for Retina til Apple: "Retina-skærmen i MacBook Pro har verdens højeste opløsning på en bærbar computer. Hvad enten du læser e-post, skriver tekst, redigerer hjemmelavede film i HD eller retoucherer professionelle fotografier, vises alt levende, detaljeret og skarpt, så du får en uovertruffen oplevelse"

Læs også: Apple lancerer ny tynd 15" MacBook Pro med Retina-skærm

13" MacBook Pro med Retina-skærm, Core-i5 2,5 GHz (3,1 GHz Turbo) Ivy-Bridge-processor, 128 GB SSD og 8 GB-DDR3 koster nu 11.699 kroner. Hvis man opgraderer til Core-i5 2,6 GHz (3,2 GHz Turbo) og 256 GB SSD, må man ofre 13.199 kroner. De er henholdsvis faldet omkring 1.800 og 2.800 kroner i pris, mens den sidstnævnte på samme tid er blevet 100 MHz hurtigere.





15" MacBook Pro med Retina-skærm har nu som udgangspunkt en hurtigere Core-i7 2,4 GHz-processor (3,4 GHz Turbo), 256 GB SSD og Nvidia GeForce GT 650M-grafikkort for 16.999 kroner. 15"-topmodellen kommer nu med en Core-i7 2,7 GHz (3,7 GHz Turbo) CPU og 512 GB SSD til 21.999 kroner. Begge modeller har fået 100 MHz-hurtigere mere under hjelmen og sænket prisen med henholdsvis 600 og 500 kroner.



Apple meddelte i samme omgang, at 13" MacBook Air med 256 GB SSD nu kan købes for kun 10.999 kroner. Alle de nye modeller burde allerede være tilgængelig hos alle Apple-autoriserede forhandlere.

Læs også: Samsung slår Apple i brugerloyalitet indenfor smartphones


Kilde: Apple

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder