AfterDawn: Nyheder

Se det nye GeForce GTX Titan grafikkort

Skrevet af Michael Larsen @ 18.2.2013 9:17

Se det nye GeForce GTX Titan grafikkort Nvidia har endnu ikke været officielt ude og annoncere det nye GeForce GTX Titan, men takket være et læk via egyptiske og kinesiske hjemmesider, er der nu billeder ude af modellen.
GeForce GTX Titan skulle være udstyret med 2688 CUDA cores og være indstillet med en clock frekvens på 837 MHz (878 MHz boost clock). Kortet har 6 GB GDDR5 hukommelse tilgængelig med en 6 GHz clock og et 384-bit memory interface. Som man kan se på et af billederne, har kortet et seks-pin samt et otte-pin strømstik, som indikerer at kortet sluger et sted mellem 300 og 375 W i strøm under fuld belastning.

GeForce GTX Titan forventes at få æren som det hurtigste single-GPU grafikkort på markedet, når det lanceres. En annoncering skulle ifølge flere kilder være lige på trapperne.



Kilde: Egypthardware via Videocardz.com

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder