AfterDawn: Nyheder

NVIDIA GeForce 314.07 WHQL er nu tilgængelig

Skrevet af Martin Graversen @ 19.2.2013 2:24

NVIDIA GeForce 314.07 WHQL er nu tilgængelig Med dagens udgivelse af Crysis 3 i Nordamerika, har Nvidia netop offentliggjort en ny WHQL-certificeret driver, med fuld SLI-understøttelse og optimering af den nye AAA-titel fra CryTek.
Crysis 3 udkommer to dage senere i Danmark, den 21. februar, men alle GeForce-ejere kan lige så godt forberede sig med en driveropdatering. Ud over en performanceforbedring i Crysis 3 på op til 5 % og 8 %, med henholdsvis GTX 680 og GTX 670, så øger dagens opdatering også frameraten i Assassin's Creed III og Call of Duty: Black Ops II, samt mindre forbedringer i en lang række andre titler.

Performance-boostet gælder for alle GeForce 400/500/600-serier til både desktops og notebooks, men resultaterne varier i forhold til hvilken model og system man kører med.

Download:

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder