AfterDawn: Nyheder

Nvidia offentliggører specifikationerne på GeForce GTX Titan

Skrevet af Martin Graversen @ 20.2.2013 3:01

Nvidia offentliggører specifikationerne på GeForce GTX Titan Nvidia har endeligt løftet en del af sløret for deres nye flagskib, men i første omgang må vi nøjes med specifikationerne og prisen, og vente et par dage med testresultaterne. Det nye monsterkort hedder ikke overraskende GeForce GTX Titan.
Kortet kører også som forventet med den nye GK110-chip, som man kender fra de nyere erhvervsorienterede Tesla-grafikkort. Chippen er væsentlig større og mere avanceret end den eksisterende Kepler-baserede GK104. GTX Titan kan for eksempel prale med 7,1 milliarder transistorer og 2.688 CUDA-kerner. Det er teknisk set dobbelt så mange transistorer og 1.152 CUDA-kerner mere end det vi kender fra det tidligere flagskib, GeForce GTX 680.



På trods af GTX Titans revolutionerende spring i tekniske specifikationer, er kortet omkring 1,3 cm kortere end GTX 690 og Radeon HD 7970. Køleren er muligvis billigere end GTX 690'erens køler, men den aluminiums-baserede køler føles stadig mere solid end GTX 680's standardkøler. Den er desuden overraskende stille, så længe grafikkortet selv får lov til at styre blæserens hastighed.



Fire skærme kan tilsluttes et enkelt GTX Titan-kort, men understøttede spil kan kun spredes over tre af dem. Standardkortet fra Nvidia har to dual-link DVI-stik, en HDMI-port og to DisplayPort-udgange.




GTX Titan
GTX 690
GTX 680
HD 7970 GHz
Shaders2,688
2 x 1,536
1,536
2,048
Texture Units
224
2 x 128
128
128
Full Color ROPs
48
2 x 32
32
32
Graphics Clock
836 MHz
915 MHz
1,006 MHz
1,000 MHz
Texture Fillrate
187.5 Gtex/s
2 x 117.1 Gtex/s
128.8 Gtex/s
134.4 Gtex/s
Memory Clock
1,502 MHZ
1,502 MHz
1,502 MHz
1,500 MHz
Memory Bus
384-bit
2 x 256-bit
256-bit
384-bit
Memory Bandwidth288.4 GB/s
2 x 192.3 GB/s
192.3 GB/s
288 GB/s
Graphics RAM
6 GB GDDR5
2 x 2 GB GDDR5
2 GB GDDR5
3 GB GDDR5
Die Size
551 mm22 x 294 mm2294 mm2365 mm2
Transistors (Billion)
7.1
2 x 3.54
3.54
4.31
Process Technology
28 nm
28 nm
28 nm
28 nm
Power Connectors
1 x 8-pin, 1 x 6-pin2 x 8-pin
2 x 6-pin
1 x 8-pin, 1 x 6-pin
Maximum Power
250 W
300 W
195 W
250 W
Price (Street)
$1,000
$1,000
$460
$430



GeForce GTX Titans GPU kører med en standard clockfrekvens på 836 MHz, men ifølge producenten, vil den typisk køre med 867 MHz. Nvidia har nemlig implementeret en opgraderet Boost-funktion, som tager udgangspunkt i GPU'ens kernetemperatur. Det vil sige, at i mindre GPU-krævende spil, som World of Warcraft, ryger GPU'en for eksempel op på 993 MHz, selv om den er omkring 77 grader Celsius. Den nye GPU Boost 2.0-funktioner sørger dog for, at GPU'en ikke ender med at skade sig selv.



Hukommelsen på Titan kører med 1.502 MHz, hvilket ikke lyder af meget, men da GTX Titan har adgang til seks 64-bit hukommelsesinterfaces, i modsætning til GK104's fire, kan man forvente en 50 % højere båndbredde fra 192 GB/s til 288 GB/s. Radeon HD 7970 GHz Edition kører i forvejen med 1.500 MHz GDDR5 og en 384-bit interface.

Det nye flagskib fra Nvidia forventes at koste omkring 7.000 kroner, ligesom dobbelt-GPU-kortet GTX 690. Selv om vi ikke må offentliggøre officielle benchmarkresultater, kan vi allerede konkludere, at der ikke er tale om det mest fornuftige køb.

To GeForce GTX 680 koster 6.500 kroner, og en endnu bedre handel er to HD 7970 til 5.600 kroner. Hvis man kun vil have et enkelt grafikkort, så koster GeForce GTX 690 det samme som GTX Titan, men dobbelt-GPU'en er stadig det hurtigste grafikkort vi nogensinde har testet.



GTX Titan er mere oplagt i kompakte ITX-gaming-maskiner, der skal være så kraftfulde som overhovedet muligt. Hvis man bygger en ultimativ gaming-pc med tre 1920x1080/2560x1440/2560x1600-skærme, er to GTX Titans i SLI også et oplagt valg. To GK110 skalerer mere lineært end fire GK104'ere (hvilket også vil sige to GTX 690'ere).

Det nye flagskib fra Nvidia forventes på gaden i løbet af næste uge. Vi vender stærkt tilbage senere på ugen med benchmarkresultater, og indtil da, kan du læse mere om kortet på vores engelske modersite:


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder