AfterDawn: Nyheder

AMD vil se mere realistisk hår med TressFX

Skrevet af Michael Larsen @ 26.2.2013 14:52

AMD vil se mere realistisk hår med TressFX AMD har løftet sløret for en ny fysik-teknologi, som de har udviklet i samarbejde med Crystal Dynamics. Teknologien skal gøre det muligt at udnytte DirectCompute musklerne i virksomhedens Graphics Core Next arkitektur til at vise mere realistisk hår på karakterer i spil.
TressFX vil blive implementeret for første gang i PC udgaven af Crystal Dynamics' Tomb Raider titel, som udkommer i næste uge. I stedet for den karakteristiske lange fletning, som Lara Croft er kendt for at have som hårpragt, har hun nu i stedet mere løsthængende hår og med AMD's TressFX vil håret se ud til at bevæge sig meget livagtigt i forhold til pre-renderede animationer.


TressFX er et sæt af værktøjer udviklet af AMD og Crystal Dynamics i samarbejde, som kan drage nytte af DirectCompute beregningerne på ens grafikkort. Mere nøjagtigt ens Radeon HD 7000-serie grafikkort med en GCN-baseret GPU. Teknologien har sine rødder i AMD's OIT (Order Independent Transparency) teknolog og bruger PPLL (Per-Pixel Linked-List) datastrukturer til at holde styr på det samlede renderingsbillede, uanset kompleksitet.




Fysikteknologien kan bruges til at beregne fysikegenskaber for hvert enkelt hår, ud fra karakterens aktuelle bevægelser samt ud fra øvrigt vind og vejr.


Kilde: AMD's blog

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder