AfterDawn: Nyheder

Rygte: iPhone 5S kommer til august

Skrevet af Michael Larsen @ 6.3.2013 11:34

Rygte: iPhone 5S kommer til august Der har været vedvarende rygter om et Apple-designet TV og armbåndscomputeren iWatch, men der har ikke været meget nyt om den næste iPhone model. Men de nyeste rygter sender iPhone 5S på gaden til august.
Det er websitet iMore, der citerer unavngivne kilder bekendt med Apples fremtidsplaner, som mener at iPhone 5S skulle udkomme til august og at den vil have samme design som iPhone 5. Den nye model skulle have en hurtigere processor og et forbedret kamera.

iPhone 5 er udstyret med Apples eget A6 chipset og en 1.2 GHz dual-core processor med et PowerVR SGX 543MP3 grafikmodul. Kameraet kan tage billeder i 8 megapixel og byder på autofokus samt en LED flash. Der er endnu ingen detaljer om hvilke specs den nye processor eller det nye kamera i iPhone 5S vil få.


Kilde: iMore

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder