AfterDawn: Nyheder

Seagate præsenterer en ny generation af hybrid drev

Skrevet af Michael Larsen @ 6.3.2013 11:54

Seagate præsenterer en ny generation af hybrid drev

Seagate annoncerede tidligere på ugen, at de vil gå væk fra at producere traditionelle mekaniske 2.5" harddiske med en spindelhastighed på 7200 RPM mod udgangen af 2013. Nu har de så løftet sløret for nogle af detaljerne i deres nye tredje-generations hybrid drev, som de i stedet vil fokusere på til mainstream og high-end laptops.
Seagates Momentus XT serie bliver opdateret med to nye 2.5" tredje-generations modeller på henholdsvis 500 GB og 1 TB diskplads. Men i stedet for en 4 GB NAND cache, som anden-generations drevene er udstyret med, er cachen på de nye drev fordoblet til 8 GB. Ifølge Seagate skulle drevene være op til fire gange hurtigere end traditionelle mekaniske diske og op til 40 procent hurtigere end de nuværende SSHD'er på markedet. Prisen på de to drev forventes at ligge i omegnen af henholdsvis 600 og 800 kroner når de kommer til Danmark.

Læs også: Seagate stopper produktion af 7200 RPM harddiske til laptops

Der skulle også være to 3.5" drev med større kapacitet på vej. Seagate har nemlig annonceret en 1 TB model samt en 2 TB model beregnet til montering i almindeliige desktop PC'er. De er udstyret med den samme NAND cache på 8 GB og priserne kommer til at ligge i omegnen af 800 og 1.100 kroner i Danmark.


Kilde: Xbitlabs

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder