AfterDawn: Nyheder

iPhone 5S forventes at have fingeraftrykssensor og NFC-chip

Skrevet af Martin Graversen @ 13.3.2013 6:20

iPhone 5S forventes at have fingeraftrykssensor og NFC-chip En oversat rapport fra China Times oplyser, at den taiwanske chipproducent Chipbond skal levere en række komponenter til den kommende iPhone 5S, her i blandt dele til touch-skærmen, en fingeraftrykssensor og en NFC-chip.
Der har længe været rygter om en fingeraftrykssensor i den næste iPhone-generation, og den seneste rapport forstærker dem yderligere. Rygterne tog fart, da Apple opkøbte mobilsikkerhedsfirmaet AuthenTec i 2012. Efter opkøbet, er virksomheden eftersigende hold op med at sælge fingeraftrykssensorer til andre kunder, sandsynligvis for at fokusere på Apples interesse på dette område. Hvis det er sandt, kan det også være en lille ting, som kan differentiere iPhonen på det i forvejen hårde smartphone-marked.

Læs også: Rygte: iPhone 5S kommer til august

Der har før nu ikke været nogen specifikke beviser for NFC-chips i den næste iPhone. Det kan måske hænge sammen med, at Apple vil bruge fingeraftrykssensoren til at styrke sikkerheden for betaling med en integreret NFC-chip.



Vi kan traditionstro blive ved med at spekulere og lytte med et halvt øre til rygterne, indtil Apple lancerer iPhone 5S i eller omkring juli-måned.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder