AfterDawn: Nyheder

Nvidia opdaterer snart GTX 650 Ti

Skrevet af Martin Graversen @ 17.3.2013 0:59

Nvidia opdaterer snart GTX 650 Ti Både Nvidia og AMD, men i sær Nvidia, har været slemme til at opdatere eksisterende grafikkort uden at ændre modelnummeret. Og nu er de eftersigende på vej med en lignende performanceopgradering til den populære middelklasses GTX 650 Ti-GPU.
Ifølge en rapport fra BSN (Bright Side of News), kan vi se frem til en betydelig performanceforbedring. De vil sandsynligvis ikke ændre på antallet af de 768 CUDA-kerner, men vi kan eftersigende se frem til en 50 % større hukommelsesbus på 192-bit, samt implementeringen af GPU-boost, som ikke tidligere har været tilgængelig til GTX 650 Ti.

Den opdaterede GTX 650 Ti-model, som beholder sit fulde navn, forventes også at have en clockhastighed på 980 MHz (1030 MHz med Boost) og en hukommelseshastighed på 6 GHz, hvilket er bemærkelsesværdige opgraderinger fra henholdsvis 925 MHz og 5,4 GHz.

Vi kan altså se frem til en meget forvirrende overgang, hvor man skal nærstudere specifikationerne, men der bliver højst sandsynligt også tale om et utroligt godt køb til prisen.




Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder