AfterDawn: Nyheder

Rygte: GeForce 700-serien kommer først i 2014

Skrevet af Michael Larsen @ 10.4.2013 8:26

Rygte: GeForce 700-serien kommer først i 2014 Det ser desværre ud til at vi må vente helt til 2014 før Nvidia sender sin næste generation af grafikkort på gaden.
WCCF Tech er kommet i besiddelse af Nvidias GPU roadmap og ud fra det kan man se, at 700-serien er sat til at udkomme i 2014. Det har tidligere været rygtet, at både AMD og Nvidia ville vente til 2014 med at sende nye grafikkortserier på gaden, men det ser nu noget mere konkret ud fra Nvidia.

Nvidia har netop lanceret sin 700M-serie til mobile enheder, men disse kan ikke betragtes som "next-generation" GPU'er. Nvidias GTX Titan Le, som har været rygtet den seneste tid, er rygtet til at blive lanceret i løbet af tredje kvartal 2013 og hvis det holder stik, så ser vi nok ikke flere grafikkortlanceringer før Nvidia er klar med Maxwell arkitekturen i 2014.


Kilde: WCCF Tech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder