AfterDawn: Nyheder

MSI sender to nye Radeon HD 7970 grafikkort på gaden

Skrevet af Michael Larsen @ 12.4.2013 6:58

MSI sender to nye Radeon HD 7970 grafikkort på gaden MSI gør klar til at sende to nye HD 7970 modeller på gaden med næsten identiske specifikationer, på nær clock hastighederne.
MSI har annonceret to nye udgaver af Radeon HD 7970 grafikkortet, som bliver kaldt HD 7970 Boost Edition. De er altså ikke baseret på HD 7970 GHz Edition modellen.

Det ene grafikkort ved navn R7970 TF 3GD5 BE har en base clock hastighed på 925 MHz og en Boost hastighed på 975 MHz. Det andet kort er en overclocket version, som navnet (R7970 TF 3GD5 BE/OC) også antyder. Det har en clock hastighed på 1000 MHz og en Boost hastighed på 1050 MHz. Hukommelsen på begge kort kører med en hastighed på 5500 MHz og de har også begge en TDP på 253 W, som kræver et 8-pin samt et 6-pin strømstik. De er også begge udstyret med MSI's egen TwinFrozr III køler.

Kortene har to mini-DisplayPorte, en DVI- samt en HDMI-udgang. Der er endnu ingen detaljer om pris og tilgængelighed, men vi kan forvente at se dem på butikshylderne inden længe.


Kilde: Techpowerup

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder