AfterDawn: Nyheder

iPhone 4-brugere modtager et forlig for antennegate

Skrevet af Martin Graversen @ 24.4.2013 2:49

iPhone 4-brugere modtager et forlig for antennegate I husker måske den kriseramte lancering af iPhone 4, hvor telefonens fejlbehæftede antenne var det eneste pressen og brugerne kunne tale om? Antennegate, som det hurtigt blev døbt, resulterede ikke overraskende i et gruppesagsanlæg i USA, som Apple nu betaler prisen for.
Problemet med antennen blev meget vel overeksponeret, men der var stadig tale om et reelt teknisk problem, som Apple med tiden indrømmede. Hvis man havde købt sin iPhone 4 indenfor en hvis periode efter lanceringen, tilbød Apple et gratis cover af eget valg, da det løste antenneproblemet.

Det var dog ikke tilfredsstillende for en gruppe forbrugere i USA, der på ingen måde ville pakke deres telefon ind i et grimt cover. De var på samme tid heller ikke tilfredse med telefonens antenne, da den ikke levede op til det producenten lovede. Hjemmesiden iphone4settlement.com blev oprettet, så alle utilfredse iPhone 4-brugere kunne skrive sig op til sagsanlægget, og hvis de levede op til kravende, modtog de i dag en check fra Apple på $15 ~ 86 kroner.



Det er dog uvist hvor mange checks Apple har sendt ud, men en ting er sikkert, man kan ikke længere skrive sig op til sagsanlægget, og vi har forhåbentligt hørt det sidste fra iPhone 4's antennegate.


Kilde: TUAW

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder