AfterDawn: Nyheder

Rygte: Får vi Nvidias GeForce 700-serie at se allerede i denne måned?

Skrevet af Michael Larsen @ 3.5.2013 11:37

Rygte: Får vi Nvidias GeForce 700-serie at se allerede i denne måned? Vi ved allerede at Nvidia har relanceret Kepler i en 700-serie til laptops, men der har sidenhen været vedvarende rygter om en relancering af desktop grafikkortene, som ikke lader til at dø ud. Tværtimod.
Det skulle være ganske sikkert, at der er en LE-udgave af GeForce GTX Titan kortet på vej. Men navngivningen bliver ifølge rygterne et startskud til en relancering af Kepler arkitekturen i form af GeForce GTX 780, 770 og 760 Ti modellerne.

Det er SweClockers, der som de seneste mener at være kommet i besiddelse af oplysninger om en forestående lancering af LE-udgaven af GTX Titan kortet. De mener at vide, at kortet vil blive døbt GeForce GTX 780 samt at det vil blive dyrere end vi er vant til for en topmodel. Det vil altså ikke blive en direkte erstatning for GTX 680 modellen, da prisen for det nye kort skulle ligge i omegnen af 6.000 til 6.500 kroner.

Ifølge SweClockers skulle GeForce GTX 780 være klar til at blive præsenteret allerede inden udgangen af maj måned, eller i starten af juni måned, hvor Computex messen løber af stablen.




Kilde: SweClockers

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder