PowerColor har netop udvidet deres SCS3-serie af passivkølede grafikkort med en Radeon HD 7850-model.
Det fuldstændigt lydløse grafikkort er ikke overraskende udrustet med en større heatsink, der fordeler GPU'ens og rammenes varme via 6 heatpipes. Grafikkort kører med en GPU-frekvens på 850 MHz, hvilket kun er 10 MHz under HD 7850's standardhastighed, mens kortets 1 GB GDDR5-RAM kører med 1.200 MHz (4,8 Gbps). Det understøtter desuden AMD's Eyefinity-teknologi, DirectX 11.1 samt AMD's App-Acceration-teknologi.
Dual-slot kortet kræver lidt ekstra plads i ens system, men det kræver sandsynligvis også et fornuftigt airflow. Til gengæld slipper man for støjen, fra en af de normalt største støjkilder i en moderne gaming-pc.

Kortet kommer sandsynligvis til at koste minimum 1.300 kroner. Vi ved dog ikke hvornår det udkommer.
Kilde: TechPowerUp