AfterDawn: Nyheder

MSI's GTX 770 Lightning Edition afsløret

Skrevet af Michael Larsen @ 22.5.2013 15:04

MSI's GTX 770 Lightning Edition afsløret

Der kan nu ikke længere være nogen tvivl om at Nvidia er klar til at sende GTX 700-serien på gaden meget snart. Senest er WCCF Tech kommet i besiddelse af en række billeder af MSI's GeForce GTX 770 model.
WCCF Tech har fået fingrene i et sæt billeder der skulle afbilde et GeForce GTX 770 grafikkort med MSI's Twin Frozr IV køler. GPU'en skulle være udstyret med 1526 CUDA cores, 128 TMU'er og 32 ROP'er mens der skulle sidde 2 GB GDDR5 RAM på PCB'et med en bus på 256-bit og en effektiv clock hastighed på 7 GHz. WCCF Tech antyder også at GPU'ens base clock hastighed skulle ligge over 1100 MHz, da kortet er overclocket fra fabrikken.



Billederne afslører, at kortet har to 8-pin PCIe strømstik, hvilket kan levere op til 150 W mere strøm til grafikkortet i forhold til referencedesignet.





Kilde: WCCF Tech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder