AfterDawn: Nyheder

Xbox One får alligevel ikke always on DRM

Skrevet af Michael Larsen @ 20.6.2013 9:57

Xbox One får alligevel ikke always on DRM Microsoft har valgt at droppe de udskældte begrænsninger på Xbox One konsollen, som de ellers forsvarede under hele E3 messen.
Microsoft har ændret holdning til din mulighed for udlån af spil samt køb og salg af brugte spil på Xbox One konsollen. Microsofts Don Mattrick har nemlig bekendtgjort, at konsollen ikke længere vil kræve et check-in via internetforbindelsen hver 24. time og man vil nu kunne forvente at Xbox One spil discs kan bruges, som man er vant til på Xbox 360'en.

"As a result of feedback from the Xbox community, we have changed certain policies for Xbox One," skriver Don Mattrick i en blog post.

Cliff Bleszinski, der har været med til at designe Gears of War titlerne, mener, at det er Sony og ikke det klagende community, der har tvunget Microsoft til at ændre kurs.

"Sony forced Microsoft's hand, not the internet whining," skrev Bleszinski på Twitter.


Kilde: C&VG

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder