AfterDawn: Nyheder

Sony offentliggører SmartWatch 2, et både pænt og intelligent armbåndsur

Skrevet af Martin Graversen @ 26.6.2013 3:21

Sony offentliggører SmartWatch 2, et både pænt og intelligent armbåndsur Sony Xperias aktive Twitter-profil lagde i sidste uge ikke skjul på, at de i disse dage ville lancere et nyt og bedre smart-ur, og det er præcis, hvad de gjorde tidligere i dag.
Læs også: Sony teaser med et nyt smart-ur på Twitter

SmartWatch 2, som de passende har døbt det, er udrustet med en 1,6" touchskærm, som kører med en opløsning på 220 x 176 pixels. Uret er desuden vandtæt, og Sony har eftersigende forbedret batteritiden med op til 7 dage. Nu er det også muligt, at oplade uret med et microUSB-kabel, i stedet for Sonys hjemmebryggede opladerløsning fra 1. generation SmartWatch.



Som noget nyt understøtter uret også NFC og det er kompatibelt med en lang række Android-baserede smartphones. Sony har desuden lyttet til brugernes kritik af det forrige SmartWatch og forbedret brugergrænsefladen, interaktionen og den skulle være betydeligt bedre i direkte sollys. Uret har en fysisk tænd-knap på siden og de tre små touch-knapper, som man kender fra Android-telefoner.





Det understøtter ikke iOS, og Sony vil ikke ud med en vejledende udsalgspris, men de forventer også først at udgive SmartWatch 2 på verdensplan til september.

Læs også: Rygte: Microsoft arbejder også på et smart-ur


Kilde: The Verge

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder