AfterDawn: Nyheder

MSI's Radeon HD 7730 info sluppet løs

Skrevet af Michael Larsen @ 9.7.2013 9:08

MSI's Radeon HD 7730 info sluppet løs Det har tidligere været rygtet, at AMD ville sende et nyt entry-level grafikkort på markedet i HD 7000-serien og dette kan meget vel blive det sidste i denne generation.
Nu er der sluppet både billeder og en pressemeddelelser løs fra MSI relateret til deres kommende Radeon HD 7730 model, som vil være udstyret med en 28 nm GCN GPU. Grafikkortet har en clock frekvens på 800 MHz, har 384 stream processorer og 1 GB GDDR5 RAM på en 128-bit grænseflade.

Radeon HD 7730 modellen vil ligne HD 7750 storebroderen på mange punkter, men er begrænset til et mindre antal stream processorer. Prisen kan forventes at ligge på 500-550 kroner og det kan meget vel overtage Radeon HD 6670 DDR3 modellens plads i vore anbefalingsartikler i den prisklasse.


Kilde: Sweclockers

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder