AfterDawn: Nyheder

Apple fejrer App Stores femårs fødselsdag med gratis apps

Skrevet af Martin Graversen @ 10.7.2013 12:54

Apple fejrer App Stores femårs fødselsdag med gratis apps

Det er i dag, den 10. juli 2013, præcis 5 år siden Apple introducerede den officielle App Store til iPhone OS 2.0, som et modsvar til, og med inspiration fra, lignende jail-break-krævende tjenester.
De udgav den virtuelle butik sammen med 2. generation iPhone aka. iPhone 3G, og det har uden tvivl været en af de mest indflydelsesrige tjenester for hele smartphonemarkedet. Apple fejrer fødselsdagen, ved at tilbyde en række anerkendte apps for bogstaveligt talt ingen penge.

Læs også: Rygte: iPhone 5S kommer til august

Apple har ikke sagt noget om, hvor lang tid tilbuddet gælder, så det er med at slå til mens jernet er varmt. Du kan finde appsne via en banner på App Stores forside, hvor du får adgang til en oversigt over App Stores historiske milepæle.



For god ordensskyld, har vi herunder opsummeret de tilgængelige gratis-apps. Bemærk, flere af dem koster normalt over 30 kroner.

Spil
  • Badland
  • Infinity Blade II
  • Superbrothers: Sword and Sworcery EP
  • Tiny Wings og Tiny Wings HD
  • Where's My Water?


Apps
  • Barefoot World Atlas
  • Day One
  • How to Cook Everything
  • Over
  • Traktor DJ



Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder