AfterDawn: Nyheder

Flere producenter låser op for overclockning med H87- og B85-bundkort

Skrevet af Martin Graversen @ 10.7.2013 12:12

Flere producenter låser op for overclockning med H87- og B85-bundkort Den nye LGA1150-kompatible Express 8-chipsætserie fra Intel består af mange forskellige enheder, men det var kun meningen, at man skulle kunne bruge Z87 Express-chipsættet til overclockning af Haswell-baserede K-serie processorer.
Det er dog lykkedes flere bundkortproducenter, at omgå denne begrænsning for nogle af de billigere Serie 8-chipsæts, herunder H87, B85 og i nogle tilfælde H81. Producenter som ASRock, ECS, Gigabyte og Biostar har allerede frigivet nye BIOS-opdateringer til mange af deres eksisterende bundkort, som låser op for mange af de overclockningsfunktioner, som Intel helst så forblev aflåst. Andre producenter forventes at gå i samme fodspor som de førnævnte virksomheder, vi venter for eksempel fortsat på en relateret udmelding fra ASUS og MSI.

Læs også: Intels Haswell roadmap er blevet leaket

BIOS-opdateringerne er ofte klassificeret som betaversioner med "FXc" til sidst i versionsnummeret, med en medfølgende beskrivelse som: "enables K SKU CPU multiplier". Med disse nye BIOS'er kan du som sagt overclocke K-serie processorer som Core i7-4770K og Core i5-4670K, ved blandt andet at justere deres oplåste multiplikatorer.




Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder