AfterDawn: Nyheder

Samsung skal levere processorer til Apple igen fra 2015

Skrevet af Michael Larsen @ 16.7.2013 9:00

Samsung skal levere processorer til Apple igen fra 2015

Samsung og Apple er ikke ligefrem perlevenner mere, efter en række patentstridigheder har kørt i retssale verden over. Men nu har Apple angiveligt valgt Samsung til at levere chips til kommende iOS enheder.
Samsung har været leverandør af de A-serie processorer, som iPhones og iPads har været udstyret med, siden 2007, men valgte TSMC til at producere A8 chippene på 20 nm litografien. Men det kunne tyde på, at Apples partnerskab med TSMC er meget kortvarig, da Korea Economic Daily nu kan rapportere, at Samsung og Apple har indgået en aftale om leverancer af A9 processorer baseret på 14 nm litografien fra 2015.

Apple har ihærdigt forsøgt at slippe af med sin afhængighed af Samsung, men de skulle være nået så langt med udstyr baseret på 14 nm teknologien, at det har overbevist Apple om at vende tilbage til Samsung.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder