AfterDawn: Nyheder

Apple skruer op for produktionen af den næste iPhone

Skrevet af Michael Larsen @ 17.7.2013 8:52

Apple skruer op for produktionen af den næste iPhone Ifølge AllThingsD har Apple planer om at skrue op for produktionen af komponenter til den næste iPhone senere på måneden.
Det forventes, at Apple er klar til at sende iPhone 5s på markedet engang til efteråret og da der ikke er så lang tid til, skulle komponentleverandørerne allerede nu gøre klar til at sætte produktionen i højt gear.

Ifølge en analytiker, som AllThingsD har talt med, vil Apple sandsynligvis også lancere en mid-range model sammen med den sædvanlige topmodel. Den mindre model skulle være rettet mod det prissegment, som ligger lige under iPhone flagskibet og som Apple traditionelt set ikke har dyrket.

Analytikeren Peter Misek estimerer, at Apple vil sende 20-25 millioner iPhones i produktion, delt mere eller mindre ligeligt imellem de to forventede modeller.


Kilde: AllThingsD

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder