AfterDawn: Nyheder

AMD Kavaris efterfølger hedder Carizo og kommer i 2015

Skrevet af Martin Graversen @ 21.7.2013 21:58

AMD Kavaris efterfølger hedder Carizo og kommer i 2015 Vi har åbenbart ikke noget bedre at give os til, sådan en varm søndag sommeraften, end at se langt ud i fremtiden for AMD's APU-planer.
Selv om AMD's næste generation Kavari-APU'er, som er baseret på Steamroller-processorer, GNC (Graphics Core Next) og HUMA-hukommelsesarkitekturen, måske først udkommer i starten af 2014, har AMD allerede navngivet efterfølgeren og påbegyndt arbejdet på den.

AMD har for længst opgivet hastighedsræset på CPU-markedet mod Intel. De har i stedet satset stort på APU-markedet, hvilket er chips med både integreret CPU og GPU, som de har haft kæmpe succes med. Det er for eksempel AMD's APU'er med Jaguar-baseret processor og Radeon HD-grafikkort, der kommer monteret i de kommende i Xbox One og PS4-konsoller.

Læs også: 75% af AMD's chipsalg er APU'er

Intet er bekræftet om den fremtidige Carizo-serie, men den vil sandsynligvis tage AMD's næste generation Excavator CPU-chips i brug og udstyres med forbedrede GCN-baserede GPU-kerner. Hukommelsesarkitekturen vil helt sikkert også stå model til en opgradering, da AMD presser hårdt på for HUMA-standarden (heterogeneous computing and unified memory).



Vi har ikke hørt noget om Carizos fremstillingsproces, men mon ikke AMD rykker ned på en 20 nm-arkitektur, som på det tidspunkt skal konkurrere i mod Intels 14 nm Skylake-platform?


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder