AfterDawn: Nyheder

Microsoft udgiver endnu en Surface RT vs. iPad-reklame

Skrevet af Martin Graversen @ 21.7.2013 22:23

Microsoft udgiver endnu en Surface RT vs. iPad-reklame

Det er ikke mere end 10 dage siden, at vi fremviste en reklamevideo fra Microsofts, hvor de demonstrerede nogle af fordelene ved Windows RT-tablet mod Apples iPad. Og nu er de klar med endnu en reklame fra samme skuffe.
Microsoft smører endnu engang tykt på, ved at bruge Siris stemme til at pointere, hvor lidt man kan med en iPad. I denne omgang fokuserer de først og fremmest på Surface RT's USB-port, medfølgende tastatur og opretholdende fod. Sidst men ikke mindst, sammenligninger de priserne på en 32 GB iPad og en 32 GB Surface RT, der på det danske marked svarer til præcis 1.700 kroner til fordel for Surfacen.



Læs også: Microsoft udgiver en ny iPad vs Windows tablet reklame

Microsofts nye reklame kommer dagen efter, at virksomheden har offentliggjort, at de alene på lagerbeholdningen af Surface RT har tabt 5,1 milliarder kroner i årets første kvartal. De har derfor også sænket priserne på enheden, så man nu kan købe en 32 GB-model uden noget ekstra tilbehør for 2.999 kroner. Efter offentliggørelsen af det store nederlag, faldt Microsofts aktie med 12 %, hvilket er det største fald på et døgn siden år 2000.




Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder