AfterDawn: Nyheder

En uautoriseret iPhone-oplader var sandsynligvis skyld i en kinesisk kvindes død

Skrevet af Martin Graversen @ 22.7.2013 11:03

En uautoriseret iPhone-oplader var sandsynligvis skyld i en kinesisk kvindes død

I forrige uge, døde en kun 23-årig kvinde i Kina af et elektrisk stød fra sin iPhone. En ny rapport fra South China Morning Post ligger vægt på, at det højst sandsynligt var en uautoriseret oplader, der var skyld i dødsfaldet.
Kopi-opladere bruger typisk meget billige komponenter, og de lever ikke nødvendigvis op til sikkerhedsstandarderne inden for isolering af elektroniske input- og outputdele, hvilken kan være livsfarligt. Det er dog ikke ens betydning med, at ikke-Apple-mærkede opladere er farlige, da alle dem, der bliver solgt her i Europa skal leve op til sikkerhedsreguleringer.

Ifølge Xiang Ligang, en telekommunikationsekspert, har kvinden højst sandsynligt brugt en kopi-oplader, og hvis kvaliteten af dens kondensator og kredsløb ikke er god nok, kan de bryde sammen og sende 220 volt direkte ud i telefonens batteri.

I modsætning til de første udmeldinger, brugte Kvinden ikke en iPhone 5, men i stedet en iPhone 4, der som bekendt har en udsat stålramme. Politiet undersøger stadig sagen, og Apple vil gøre det de kan for at blive klogere på ulykken. Det er dog stadig uvist, hvad der helt præcis var skyld i ulykken, for besynderligt nok så virker den dødelige iPhone 4 eftersigende stadigvæk.



Omkring samme periode, som den pågældende kvinde blev dræbt af en iPhone-oplader, blev en mand et andet sted i Kina udsat for en lignede ulykke. Han fik et så kraftigt stød af en tredjeparts iPhone-oplader, som var forbundet til hans iPhone 4, at han har lagt i koma i næsten to uger.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder