AfterDawn: Nyheder

Se lækkede pressebilleder af Motorolas kommende Moto X-smartphone

Skrevet af Martin Graversen @ 22.7.2013 12:29

Se lækkede pressebilleder af Motorolas kommende Moto X-smartphone

Motorola, som i dag ejes af Google, har planer om at offentliggøre en ny lækker smartphone her den 1. august, men de har gjort et meget dårligt stykke arbejde, for at holde på telefonens specifikationer og design.
Tidligere på måneden blev Eric Schmidt, bestyrelsesformand for Google, spottet med en ny ukendt Motorola-telefon, som han ikke ville kommentere på, men han gjorde omvendt heller ikke meget for at gemme den af vejen. Det har sidenhen vist sig, at det sandsynligvis var en prototype af Moto X, som bliver Motorolas næste store satsning på markedet for øvre middeklasses-smartphones.

Læs også: Rygte: Google arbejder på en Android-baseret spillekonsol

Lækkede specifikationer indikerer, at den kommer med Android 4.2.2, en dual-core 1,7 GHz Snapdragon S4 Pro-processor, 2 GB RAM, en 720p-skærm, 16 GB intern lagring, NFC-chip, et 10,5 megapixel hovedkamera og et 2,1 megapixel frontkamera. Den er derfor ikke direkte konkurrent til Samsung eller HTC' flagskibe, der kan prale med hurtigere quad-core processorer og højere opløsninger.





For et par dage siden stødte vi på et renderet billede af en sort Moto X:



Og nu er der dukket et troværdigt pressebillede op af en hvid-model:



Vi forventer som sagt, at Motorola officielt annoncerer telefonen på næste torsdag (den 1. august), men på trods af de mange lækkede informationer, kender vi ikke Google/Motorolas planer for telefonens prisskilt eller tilgængelighed.


Kilde: Engadget [1], [2], [3], [4]

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder