AfterDawn: Nyheder

Canonical søger 181 mio. kroner i crowdfunding til Ubuntu Edge

Skrevet af Michael Larsen @ 23.7.2013 7:31 Brugerkommentarer (1)

Canonical søger 181 mio. kroner i crowdfunding til Ubuntu Edge

Ubuntu Edge er en high-spec smartphone der kan køre både Ubuntu og Android.
Ubuntu Edge er en ambitiøs smartphone med nogle imponerende specs, som kun bliver fremstillet i et begrænset antal. Enheden bliver udstyret med en topmoderne quad-core processor, 4 GB RAM samt 128 GB lagerplads. Skærmen med en opløsning på 1280 x 720 bliver beklædt med en 4.5" stor plade af ultra hårdfør safir krystal. Bagpå finder man et 8 megapixel kamera samt et 2 megapixel kamera i front. Derudover kommer mobilen med 4G/LTE understøttelse for både amerikanere og europæere, dual-band WiFi, Bluetooth 4.0 og et Mobile High-Definition Link.

For at den skal kunne blive til noget skal ca. 40.000 individer investere 4.700 kroner på forhånd for enheden. De første 5.000 personer har dog kunnet slippe med at investere 3.400 kroner og den nedsatte pris har betydet, at projektet allerede har nået 10% af sit ambitiøse mål inden for 24 timer, med 30 dage tilbage af kampagnen på Indiegogo. På nuværende tidspunkt har projektet rejst 18 millioner kroner ud af de 181 millioner der søges.



Ubuntu Edge skulle være klar til at blive sendt ud til investorerne i maj måned 2014. Projektet hos Indiegogo finder du her.




Kilde: Indiegogo

Forrige Næste  

1 brugerkommentar

123.7.2013 10:08

Utroligt fascinerende projekt. Jeg klappede i mine små fede fingre, da han sagde de ikke ville deltage i pixel/megapixel-ræset, da det i dag er endt ud i spildte pixels. Det er også spændende, at de vil beskytte skærmen med safirglas, da alle med et fornuftig armbåndsur ved, at det er utroligt solidt, på trods af Gorilla Glass' modsigelser.

Dette indlæg er blevet redigeret siden det blev afsendt. Sidste redigering blev lavet den 23.7.2013 @ 10:11

Redaktør for Toms Hardware Danmark

Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder