AfterDawn: Nyheder

Seagate introducerer verdens hurtigste enterprise-harddisk

Skrevet af Martin Graversen @ 24.7.2013 13:30

Seagate introducerer verdens hurtigste enterprise-harddisk Seagate har haft stor succes med deres Momentus XT-hybridharddiske på detailmarkedet, og nu benytter de en lignende hybrid-teknologi i det de kalder "verdens hurtigste enterprise-harddiske".
Seagate Enterprise Turbo SSHD er den erhvervsorienterede harddiskseries fulde navn, og den kombinerer ganske enkelt traditionelle harddiske med en lynhurtig flash-baseret cache.

Læs også: Seagate introducerer ny harddisk til videooptagere

Ifølge producenten selv, er de nye kompakte enterprise-diske op til 3 gange så hurtige til tilfældige skrive-/læseopgaver end eksisterende 15.000 RPM-harddiske. De bliver desuden tilgængelig med en kapacitet på op til 600 GB.





De ny diske tager ganske enkelt det bedste fra to verdener, med traditionelle harddiskes store kapacitet til fornuftige priser og SSD'ers høje performance. De er i sær velegnet til hastighedskrævende serveropgaver som analysering af big-data, virtuelle desktops og databasehåndtering. Performancemæssigt ligger de stadig langt bagefter fuldblods SSD'er, men ser man på kapacitet og performance til prisen, burde de snildt kunne slå SSD'erne af pinden.

Vi kender ikke den forventede markedspris for Seagate Enterprise Turbo SSHD-familien, men de kommer nok ikke til at ligge i den billige ende af harddisk-markedet


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder