AfterDawn: Nyheder

Dell løfter sløret for en utrolig kraftfuld bærbar med en 3200x1800-skærm

Skrevet af Martin Graversen @ 25.7.2013 12:02

Dell løfter sløret for en utrolig kraftfuld bærbar med en 3200x1800-skærm Rygterne startede i forrige uge og nu er det officielt: Dell har netop løftet sløret for Precision M3800, en utrolig kraftfuld bærbar med en højtopløsnings-touchskærm.
Dell kalder serien for den næste generation af transportable arbejdsstationer, og de går bestemt ikke ned på hardware. Precision M3800 kommer med Intels fjerde generation Core i7 quad-core processorer, et højtydende Nvidia Quadro-grafikkort, 16 GB RAM og en 1 TB harddiske eller en 512 GB SSD.

Alle kan dog proppe kraftige komponenterne ned i en computer, men Dell gør det i et kun 1,78 cm tykt design med en vægt på 2,04 kg. Prikken over i'et er dog den 15,6" touchskærm med en opløsning på hele 3200x1800 pixels.

Læs også
: Førstehåndsindtryk af Razers nye 14" Blade-gamingbærbar

Bemærk, der har ikke været tale om en traditionel lancering, da Dell meget diskret bare har bekræftet en række af bærbarens specifikationer på deres officielle blog. Vi kender derfor heller ikke priserne på de kommende M3800-modeller, men de kommer sandsynligvis til at ligge i den dyreste ende af skalaen.




Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder