AfterDawn: Nyheder

Rygte: Foxconn søger 90.000 nye ansatte til produktion af Apples næste iPhone

Skrevet af Michael Larsen @ 30.7.2013 9:52

Rygte: Foxconn søger 90.000 nye ansatte til produktion af Apples næste iPhone

Ifølge det taiwanesiske medie Focus Taiwan, er Foxconn i gang med at rekruttere intet mindre end 90.000 arbejdere som forberedelse til produktion af den næste generation iPhone.
Apple skal have valgt Foxconn til at samle alle de kommende iPhone 5S modeller og det kræver en stor mængde arbejdere. Intet mindre end 90.000 skulle Foxconn altså være på jagt efter. Samtidig skulle virksomheden Pegatron være udset til at samle den billigere iPhone model, som har været rygtet til at blive udgivet samtidigt med den næste flagskibs iPhone og Pegatron søger angiveligt at få ansat 40.000 nye medarbejdere.

iPhone 5S forventes at bibeholde samme design som iPhone 5, blot med opgraderet indmad, såsom en hurtigere processor og forbedringer i kameraet. Den skulle komme på markedet i løbet af efteråret sammen med en mindre og billigere model.


Kilde: Apple Insider

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder