AfterDawn: Nyheder

Microsofts Surface tablet omsætter for 4.8 mia. kroner

Skrevet af Michael Larsen @ 31.7.2013 9:17

Microsofts Surface tablet omsætter for 4.8 mia. kroner

Microsoft har offentliggjort sine regnskaber for det seneste regnskabsår og her fremgår det, at Surface tabletten har omsat for 4.8 milliarder kroner.
Siden lanceringen af den første Surface RT tablet i efteråret sidste år, har Microsoft skovlet 4.8 milliarder kroner ind på salg af de Windows-baserede tablets i både RT og Pro udgaverne. Selvom det lyder som et godt resultat, har Microsoft lavet et så stort fremstød, at forventningerne lå endnu højere end det.

Prisen på Windows RT modellerne blev for et par uger siden sænket og da det ikke fremgår af årsregnskabet, hvor mange enheder Microsoft har solgt, kan vi kun komme med et kvalificeret gæt. Regner man en ca. gennemsnitspris ud på de forskellige modeller, ender vi med et tal på ca. 1.7 millioner solgte enheder. Det stemmer meget godt overens med en rapport Bloomberg kom med i marts måned, hvor de anslog, at virksomheden havde solgte 1.5 millioner enheder.


Kilde: Geekwire

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder