AfterDawn: Nyheder

USB 3.1 specifikationen på plads; 10 Gbps hastigheder på vej

Skrevet af Michael Larsen @ 2.8.2013 9:16

USB 3.1 specifikationen på plads; 10 Gbps hastigheder på vej

En ny opdatering til USB specifikationen er på plads og den fordobler overførselshastigheden fra USB 3.0 til 10 Gbps.
USB 3.0 Promoter Group har annonceret at USB 3.1 specifikationen nu er komplet og er tilgængelig til implementering i produkter. Den nuværende USB 3.0 spec har en øvre grænse på 5 Gbps i overførselshastighed, så opdateringen giver altså dobbelt så meget dataoverførsel i samme kabel.

USB 3.1 standarden er bagudkompatibel med USB 3.0 og USB 2.0, men man vil ikke kunne opnå de høje hastigheder medmindre man har en 3.1 kompatibel USB port samt en 3.1 kompatibel enhed.

"The USB 3.1 specification primarily extends existing USB 3.0 protocol and hub operation for speed scaling along with defining the next higher physical layer speed as 10 Gbps," sagde Brad Saunders, USB 3.0 Promoter Group Chairman. "The specification team worked hard to make sure that the changes made to support higher speeds were limited and remained consistent with existing USB 3.0 architecture to ease product development."



Hastighedsfordoblingen gør USB standarden mere konkurrencedygtig i forhold til Thunderbolt teknologien, men kan stadig ikke hamle helt op med de 20 Gbps, som teknologien er i stand til at overføre. Til gengæld er USB standarden mere udbredt, da Intel ikke har formået at skabe større opbakning hos producenterne.


Kilde: USB-IF

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder