AfterDawn: Nyheder

Rygte: Nokia afslører snart en Windows 8 tablet og en Lumia phablet

Skrevet af Michael Larsen @ 12.8.2013 13:27

Rygte: Nokia afslører snart en Windows 8 tablet og en Lumia phablet

Nokia har tidligere været rygtet til at have en Windows 8 tablet undervejs; nye rygter siger, at virksomheden er klar til at afsløre den i september måned.
Det er Nokiapoweruser, der via en anonym kilde rapporterer, at Nokia i næste måned vil løfte sløret for sin første Windows 8 tablet, mens de i november måned skulle være klar med sin første phablet model i Lumia serien.

Kilden hævder at have fået fingre i Nokias roadmap over produktudgivelser, men har ikke forelagt nogle beviser for sin påstand, så vi må konsumere informationerne med et gran salt. Nokia skulle ikke være så varm på Microsofts Windows RT platform, så tabletten skulle angiveligt komme med Windows 8.1.

Lumia phabletten forventes at have en 6" skærm og denne skulle være klar til en officiel afsløring i starten af november måned, men ellers er der ikke yderligere informationer.


Kilde: Nokiapoweruser via VR-Zone

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder