AfterDawn: Nyheder

AMD afslører indholdet i Never Settle Forever Bundle

Skrevet af Michael Larsen @ 14.8.2013 8:58

AMD afslører indholdet i Never Settle Forever Bundle Hvis du overvejer at anskaffe dig et nyt grafikkort, så forsøger AMD at lokke dig til at vælge en Radeon model med sin nye Never Settle Forever Bundle.
Den nye bundle er opdelt sådan, at du kan vælge at modtage 1-3 gratis spil mellem et antal titler, afhængigt af hvor mange penge du ofrer på et nyt grafikkort. Det vil sige at du ved køb af et Radeon HD 7770 eller 7790 kort vil kunne vælge ét ud af syv spil. Med et Radeon kort i HD 7800 familien får du mulighed for at få to spil, fra et udvalg af 8 forskellige titler og med et grafikkort fra HD 7900 familien kan du vælge hele tre spil ud af 9 forskellige. Køber du et Radeon HD 7990 kort, får du otte spil smidt i nakken.

Titlerne der kan vælges imellem inkluderer Sleeping Dogs, Far Cry 3, Far Cry 3: Blood Dragon, Deus Ex: Human Revolution, Dirt 3, Dirt Showdown, DMC (kun ved køb fra HD 7800-familien), Hitman: Absolution (kun ved køb fra HD 7800-familien) og Tomb Raider (kun ved køb fra HD 7900-familien).


Kilde: Techpowerup

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder