AfterDawn: Nyheder

Half-Life 3 er ikke på vej, siger Valve-stemmeskuespiller

Skrevet af Martin Graversen @ 16.8.2013 21:31

Half-Life 3 er ikke på vej, siger Valve-stemmeskuespiller Ifølge stemmeskuespilleren John Patrick Lowrie, der har lagt stemmer til flere karakterer i Valves spilkatalog inklusiv Half-Life 2, Dota 2 og Left 4 Dead, arbejder de ikke på Half-Life 3.
Han er uden tvivl et kendt ansigt i Valves hovedkvarter i Bellevue, Washington, så han burde vide lidt om Half-Life-seriens fremtid, i sær fordi stemmer og motion-capture typisk er et af de første skridt i udviklingen af et nyt spil.

I samtaler på debatforummer spekulerer han blandt andet i, at Valves tilgang til karakterbevægelser i FPS-spil strider i mod nutidens standard. I Half-Life 2 holder karakterne for eksempel ofte øjenkontakt og flytter sig i forhold til hvor spilleren står. Nutidens spil benytter dog hovedsageligt motion-capture, da det giver karakterne mere realistiske bevægelser. Ulempen er bare, at de optagede bevægelser kan begrænse karakterenes dynamiske interaktioner, som vi er bekendte med i Half-Life 2. John skrev: "Når du har filmet en skuespiller gøre noget og opfanget hans bevægelser, vil karakteren gøre det samme senere".



Læs også: Valve: Ingen Half-Life 3 til E3 2014

John Lowrie har dog også udtalt, at Valves proppede kalender med arbejdet på Steam og udviklingen af andre kommende titler, er en af årsagerne til Half-Life 3's ikke-tidsbestemte udsættelse. Efter diverse nyhedsmedier bed mærke i Johns samtaler, har han dog efterfølgende forsøgt, at klargøre hans viden om Valves planer, ved at undskylde og sige, at han havde givet et indtryk af, at han viste hvad de arbejder på, men det gør han reelt set ikke.


Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder