AfterDawn: Nyheder

EVGA sælger GeForce GTX 700-kort med dobbelt-BIOS

Skrevet af Martin Graversen @ 17.8.2013 16:24

EVGA sælger GeForce GTX 700-kort med dobbelt-BIOS

Hardware-producenten EVGA udvider deres GeForce GTX 700-serie af grafikkort med særlige dobbelt-BIOS-variationer.
Den sekundære og i nogle tilfælde tredje BIOS aktiveres med en lille fysisk switch på kanten eller bagsiden af grafikkortet. Pointen med den ekstra BIOS, er at det giver en mulighed for at eksperimentere med alternative og specialudviklede BIOS'er, uden at man risikere at ødelægge grafikkortet. Skulle uheldet være ude, og ens ny installerede BIOS ikke virker, kan man altid nemt skifte tilbage til den originale.

Læs også: ASRock udvikler et online-opdateringsværktøj til BIOS

EVGA levere faktisk nogle af kortene med særlige sekundære BIOS'er, der låser op for ekstra overclockningspotentiale og/eller forbedre indstillingsmulighederne for kortets blæser(e).

Listen over understøttede grafikkort inkludere på nuværende tidspunkt flere GeForce GTX 760, 770 og 780-modeller. Du kan se den fulde liste på EVGA.com, hvor du også kan se kortenes nøjagtige modelnummer.




Kilde: EVGA

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder