AfterDawn: Nyheder

Rygte: Nvidia arbejder på en GeForce GTX 790 model

Skrevet af Michael Larsen @ 27.8.2013 8:59

Rygte: Nvidia arbejder på en GeForce GTX 790 model Nye rygter antyder, at Nvidia arbejder på to nye grafikkort modeller: et GTX Titan Ultra og et dual-GPU kort GTX 790.
VideoCardz.com har via en kilde hos en af Nvidias samarbejdspartnere fået at vide, at der skulle være flere modeller på vej med GK110 GPU'en, der sidder på GTX Titan kortet.

GTX Titan Ultra skulle have samtlige CUDA cores aktiverede på GPU'en, hvilket vil give den i alt 2880 CUDA cores. Til sammenligning har det hurtigste single-GPU grafikkort på kloden, GTX Titan, 2688 aktive CUDA cores.

Nvidia skulle også være klar til at udsende et GeForce GTX 790 kort, udstyret med to GK110 chips, men det er endnu usikkert hvor mange CUDA cores kortet i alt vil blive udstyret med.

De to nye modeller skulle være et modsvar til AMD's kommende Hawaii serie, som forventes lanceret inden længe. Videocardz.com melder også, at Nvidia har fremskyndet sine planer om en lancering af GeForce GTX 800-serien til første kvartal 2014. Det vil i så fald betyde, at Maxwell arkitekturen ikke vil blive fremstillet på 20 nm litografien, da TSMC først forventes at være klar i juni måned 2014.


Kilde: Videocardz.com

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder