AfterDawn: Nyheder

New Zealands parlament er enige: Software kan ikke være en opfindelse

Skrevet af Martin Graversen @ 29.8.2013 17:01

New Zealands parlament er enige: Software kan ikke være en opfindelse

I en historisk afstemning, hvor 117 stemte for og kun 4 stemte i mod, har New Zealands parlament droppet muligheden for at tage patent på software.
Klausulen for lovforslaget siger direkte, at et computerprogram "ikke er en opfindelse". Denne noget kontroversielle beskrivelse, er dog mest til for at omgå WTO's overordnede patentoverensstemmelse, der siger, at man skal kunne tage patent på alle former for opfindelser.

Den nye lovændring gælder dog ikke for alt slags software. Det er stadig muligt, at tage patent på software, der direkte forbedrer brugen af hardware. Lovforslaget bruger en vaskemaskine som eksempel: hvor en ny computerstyring, der forbedrer rengøringen af tøjet og reducerer maskinens strømforbrug godt kan tildeles et patent.

Det lyder måske utroligt tåbeligt og nærmest fornærmende over for softwareudviklerne, men adskillige ledere af softwarevirksomheder har faktisk bakket op om lovændringen. En af udviklerne har blandt andet udtalt: "Det er næsten umuligt, at udvikle software uden at man overtræder en af de hundrede af tusinde af patenter, som tildeles verden over".



Lovændringen gælder dog kun for nyt software i New Zealand, de eksisterende software-patenter gælder stadig. Det må være et velkommende tiltag for langt de fleste softwareudviklere, i sær dem der sværger til open-source. Det er også et åbenlyst modsvar til udviklingen af mange patentretssager, men de vil nok næppe kunne påvirke USA's lovgivning, da mange store selskaber uden tvivl vil modsige sig et lignende lovforslag i guds eget land.


Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder