AfterDawn: Nyheder

Spotifys nye Connect-funktion spiller dit hjem op til fest

Skrevet af Martin Graversen @ 3.9.2013 16:05

Spotifys nye Connect-funktion spiller dit hjem op til fest

Spotify har netop offentliggjort en såkaldt Connect-funktion, der i samarbejde med adskillige højtalerproducenter lader dig streame musikken du lytter til på din smartphone via dit musikanlæg, uden du behøver at gå glip af en enkelt takt.
Producenter som Philips, Pioneer, Bang & Olufsen, Denon, Marantz og Yamaha vil i fremtiden tilbyde musikanlæg med et Spotify-mærke, så man er sikker på de understøtter den nye Connect-funktion.

Der er intet revolutionerende ved teknologien (det var der teknisk set heller ikke ved den første iPhone), men den nye funktionen kan gøre din daglige musiklytning meget nemmere. Med et tryk på en knap, kan du nemlig forsætte afspilningen af den Spotify-playlist som du lyttede til på din smartphone eller tablet, via dit nyindkøbte musikanlæg.

Læs også: Spotify har ikke nok i musik, de vil også tilbyde videostreaming



Det smarte ved Spotify Connect er, at musikanlægget ikke streamer musikken via din mobil, men direkte fra Spotifys servere, så du kan fortsat bruge din telefon til opkald, afspilning af videoer, osv. Det suger heller ikke ekstra strøm fra din telefon, bortset fra når du skal vælge et nyt nummer eller playlist.

De første Spotify Connect-kompatible enheder forventes ude i butikkerne i løbet af slutningen af oktober eller i begyndelsen af september. iOS-appet vil få en nødvendig opdatering inden musikenhederne udkommer, og Android samt de øvrige operativsystemer vil på et senere tidspunkt tage en bid af regnormen.




Kilde: Engadget

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder