AfterDawn: Nyheder

Samsung løfter sløret for Galaxy Gear Smart Watch, uden at imponere

Skrevet af Martin Graversen @ 5.9.2013 13:32

Samsung løfter sløret for Galaxy Gear Smart Watch, uden at imponere

Samsung har endelig offentliggjort deres første bud på et smartur, men der er nok næppe tale om et revolutionerende produkt.
Uret hedder, som forventet, Galaxy Gear Smart Watch, og selv om smartur-markedet spås til at blive et trecifret milliardmarked i løbet af de næste tre til fem år, tager Samsungs nye ur kun et lille spadestik inden for smarturenes potentiale.

Galaxy Gear-uret kommer med en 1,63" AMOLED-touchskærm med en opløsning på 320x320 pixels, en indbygget højtaler og et 1,9 megapixel-kamera. Uret kører med en 800 MHz-processor, 512 MB RAM og den har 4 GB lagringsplads.

I modsætning til det åbne Kickstarter-projekt Omate TrueSmart, kan Samsungs smartur ikke gøre meget på egen hånd, og på nuværende tidspunkt kan det kun forbindes til Samsungs nye Galaxy Note 3 og Note 10.1 via Bluetooth 4.0. Vi forventer dog, at de hurtigt får udvidet antallet af understøttede smartphones og tablets.





Uret kan blandt andet vise tekstbeskeder, modtage opkald, tage/vise billeder og optage/afspille videoer. Den kommer med Android 4.3 og med understøttelse af omkring 70 tredjeparts apps, hvilket inkludere en del motions-apps.

Læs også: Samsung lancerer også Galaxy Note 3-phablet og Note 10.1-tablet

Ved almindelig brug, kan urets 315 mAh-batteri holde liv i den i cirka et døgn. Samsung forventer at lancere uret i 140 lande fra den 25. september og en månedstid frem. Prisen kommer sandsynligvis til at ligge på omkring 2.200 kroner, når man medregner dansk moms og afgifter.

TV2 Beeps redaktør, David Guldager, giver her seks bud på hvorfor Samsungs nye ur skuffer.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder