AfterDawn: Nyheder

HP's nye ZBook 14 er verdens første "Workstation Ultrabook"

Skrevet af Martin Graversen @ 11.9.2013 17:09

HP's nye ZBook 14 er verdens første "Workstation Ultrabook"

HP er klar med en omfattende opgradering af deres arbejdsorienterede bærbarer, -stationærer og -skærme, som nu går under navnene HP ZBook 14, -15, og -17, HP Z Workstation og HP Z Displays. Vi er dog mest interesseret i den såkaldte første "Workstation Ultrabook", ZBook 14.
Det virker måske lidt selvmodsigende, at kalde det for verdens første arbejds-ultrabook, for er der så ikke bare tale om en almindelig halvfed bærbar? Det er det heldigvis ikke, for ZBook 14 lever op til alle Intels definitionskrav til Ultrabooks. Den er blandt andet 2 mm tyndere end de maksimalt tilladte 23 mm.

Læs også: ASUS Zenbook UX301: En smuk 13" Ultrabook med en højopløsnings-touchskærm

ZBook 14 vejer desuden kun 1,62 kg, så der er vitterligt tale om en ultrabook, men hvad er det så, der gør den til en arbejds-ultrabook? Den bliver udelukket tilgængelig med Intels Haswell-baserede Core i5- og i7-processorer, og hvis det integrerede HD Graphics 4400-grafikkort ikke er godt nok, kan man købe en dyrere model med et Nvidia Quadro- eller AMD FirePro-grafikkort. Den fås desuden med op til 16 GB 1600 MHz DDR3L-hukommelse.





Alle HP's nye arbejdscomputere understøtter selvfølgelig den lynhurtige Thunderbolt-overførelsesteknologi. ZBook 14'eren kan også snakke med de almindelige trådløse protokoller 802.11a/b/g/n, Bluetooth 4.0 og så bliver den tilgængelig med 4G-LTE og 3G-support. På skærmsiden kan man vælge imellem ZBook 14-udgaver med alt fra 1366x768 pixels til 1920x1080 pixels og et integreret touchpanel.


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder