AfterDawn: Nyheder

World of Warcrafts omsætning er faldet 54 % på 7 måneder

Skrevet af Martin Graversen @ 14.9.2013 12:24

World of Warcrafts omsætning er faldet 54 % på 7 måneder

Det ser skidt ud for Blizzards aldrende pengemaskine, World of Warcraft, da de i tredje kvartal 2012 havde 10 millioner abonnenter, men her den 1. august i år er antallet faldet til 7,7 millioner. Det kunne dog være værre end det lyder, hvilket også er tilfældet, for salget af mounts og companions for rigtige penge er faldet yderligere.
Ifølge en rapport fra SuperData Research, er MMORPG-spillets omsætning faldet fra ~1,14 milliarder kroner i september 2012 til ~0,52 milliarder i april 2013, hvilket svarer til et fald på 54 % over en periode på kun 7 måneder.

Læs også: Optagelserne til World of Warcraft-filmen starter tidligt i 2014

Det er i sær udbuddet af gratis MMO'er, hvor man kan vælge at betale for in-game items, der har lokket brugere væk fra Warcraft-universet. Selv om det langsomt giver mere og mere mening for Blizzard, at skifte til en lignende Free-to-play-løsning, mener analysefirmaet ikke, at de skal tage det drastiske skridt med det samme. De har trodsalt stadig flere betalende brugere, end mange af deres konkurrenter har ikke-betalende brugere.



SuperData Research mener i stedet, at Blizzard bør overveje en hybridløsning, hvor ikke-betalende brugere får adgang til en større del af spillet, end den eksisterende demo-udgave.


Kilde: SuperData Research

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder