AfterDawn: Nyheder

Auktionshuset i Diablo 3 fjernes permanent i 2014

Skrevet af Martin Graversen @ 18.9.2013 13:08 Brugerkommentarer (1)

Auktionshuset i Diablo 3 fjernes permanent i 2014 Diablo 3 var uden sammenligning det mest udskældte spil fra Blizzard nogensinde, hvilket som udgangspunkt skyldes alvorlige serverproblemer. Inden for den første måned fik de dog rettet op på problemerne, men med tiden fik de mere alvorlige problemer med spillets gameplay, hvilket de nu vil løse ved at fjerne auktionshuset permanent.
Hvis du ikke droppede Diablo 3 inden for de første par måneder, har du sikkert, ligesom undertegnede, opgraderet det meste af dit udstyr for billige penge/guld via spillets virtuelle auktionshus. Det var dog ikke hensigten, da auktionshuset ifølge Diablo 3's direktør Josh Mosqueria med tiden kortsluttede kernen i spillets belønningssystem.

Læs også artiklen: Diablo III Anmeldelse: Helvede bryder atter løs i Sanctuary

Auktionshuset har nemlig erstattet drops fra monster som den primære måde, hvorpå langt de fleste spillere får nyt gear på. Den officielle udmelding lyder på, at både auktionshuset med virtuel guld og rigtig valuta fjernes permanent i marts 2014. Blizzard giver dermed også en indikation for hvornår Reaper of Souls-udvidelsen udkommer, da fjernelsen af auktionshuset hænger tæt sammen med udvidelsens nye "Loot 2.0"-system. Det vil i praktisk resultere i færre, men bedre legendary og epic drops, og alle dine items skal komme af den gode gamle hack & slash-metode.



Læs også artiklen: Diablo III performance analyse

Det virker umiddelbart som en meget drastisk løsning, da de, med inspiration fra World of Warcraft, bare kunne have begrænset alle legendary og langt de fleste epics fra at kunne blive solgt på auktionshuset. Vi ved dog heller ikke, om det dermed bliver umuligt, at bytte udstyr med ens venner inde i selve spillet.



Hvad syntes i om afviklingen af auktionshuset? Giver det jer mere eller mindre lyst til at spille udvidelsen?


Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  

1 brugerkommentar

118.9.2013 18:11

Det fjerner den sidste lyst til stadig at spille det, jeg havde meget hellere set at de lavede tingene soulbound ligesom WoW.

Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder