AfterDawn: Nyheder

BlackBerry udgiver Z30: Et nyt fuld-touch 5" flagskib

Skrevet af Martin Graversen @ 18.9.2013 12:06

BlackBerry udgiver Z30: Et nyt fuld-touch 5" flagskib

Selv om BlackBerry i starten af året offentliggjorde et spændende nye operativsystem og to ledsagende smartphones - fuld-touch Z10 og fuld-tastatur Q10 - går det mildt sagt ikke godt for den canadiske mobilproducent.
Deres investorer er på nippen til sælge selskabet til en konkurrent, og selv efter opkøbet af Nokia, har der været rygter om at Microsoft måske vil opkøbe hele biksen. BlackBerry, som tidligere hed RIM, har dog ikke drejet nøglen om endnu, og nu levere de måske deres sidste forsøg på at overleve, i form af fuld-touch smartphonen BlackBerry Z30.

Det er den første telefon, der kommer med BB 10.2 OS præinstalleret og den har en større 5" super AMOLED-skærm end forgængeren Z10's 4,2". Opløsningen på 1280x720 pixels, er der dog ikke blevet ændret meget ved, så man må nøjes med en lavere pixeltæthed på 296 ppi (pixel-per-inch), sammenlignet med Z10'erens 356 ppi.





BlackBerry Z30 tager også kun et beskedent skridt op i performance, da den er udstyret med en dual-core 1,7 GHz Snapdragon S4 Pro, 2 GB RAM og en Adreno 320-grafikchip. Den burde dermed være på samme performanceniveau som Nexus 4 og Moto X. Den største opgradering kommer umiddelbart i form af et større ikke-udskifteligt 2.880 mAh-batteri, da lillebroren måtte nøjes med en udskiftelig 1.800 mAh-model.

Læs også: RIM lancerer BlackBerry Z10, Q10 og et nyt mobilt OS

Den nye topmodel fra BlackBerry understøtter desuden 4G-LTE, dual-band trådløst a/b/g/n, Bluetooth 4.0 og NFC. Kameraet er det samme som før; et 2-megapixel frontkamera og et 8-megapixel bagudrettet kamera med f2.2-blænde og 1080p-videooptagelse.



Vi kender desværre ikke prisen eller udgivelsestidspunktet for Z30, men usikkerheden omkring selskabets fremtid vil sandsynligvis heller ikke gavne deres salg.




Kilde: Engadget

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder