AfterDawn: Nyheder

GTA V omsætter for 4,4 milliarder kroner på lanceringsdagen*

Skrevet af Martin Graversen @ 20.9.2013 19:44

GTA V omsætter for 4,4 milliarder kroner på lanceringsdagen*

Take-Two Interactive kunne tidligere på ugen prale med, at det femte store kapitel i Grand Theft Auto-serien på lanceringsdagen omsatte for ikke mindre end $800 ~ 4,4 milliarder kroner. Det inkluderer ikke engang det japanske eller brasilianske markeder, og spillet er i første omgang kun tilgængelig til Xbox 360 og PS3.
Take-Two er af gode grunde meget stolte over Rockstar Games, som har stået bag GTA-serien siden det første spil udkom i 1997. I en officiel pressemeddelelse sagde Strauss Zelnick, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Take-Two: "Teamet hos Rockstar Games har endnu engang overgået sig selv, ved at sætte nye standarder i underholdsbranchen inden for kreativitet, innovation og kvalitet".

Læs også: Ny GTA V trailer viser multiplayer gameplay

De 4,4 milliarder kroner inden for det første døgn, er da også en ny rekord for både Take-Two og Grand Theft Auto-serien. Det overgår dermed også sidste års største succeshistorie, i form af Take-Twos Call of Duty: Black Ops II, der på førstedagen solgte for 2,76 milliarder kroner og for 5,52 milliarder inden for den første uge.



Vi håber dog ikke at Rockstars udviklere har taget alle pengene og rejst til varmere himmelstrøm, for vi er mange (eller også er det bare mig), der krydser arme og ben for en pc-udgave af GTA V.

*Opdatering: GTA V-salget har på kun tre dage rundet $1 milliard ~ 5,52 milliarder kroner - det må vist være endnu en rekord.

Kilde: Tom's Guide

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder