Som man kan se på produktbillederne, holder Microsoft sig tydeligvis til det originale Surface-koncept, i form af en produktiv tablet med et integreret støtteben og aftageligt tastatur. Æstetisk ligner efterfølgerne da også meget den originale Surface-familie.

Lidt har de dog ændret. Støttebenet har nu to indstillingsmuligheder, så man kan skifte mellem den gamle 22 grader vinkel eller en fladere 45 grader vinkel. De har også justeret lidt på navnet, så efterfølgeren til Surface RT nu bare hedder Surface 2, mens Surface Pro's efterfølger ikke overraskende hedder Surface Pro 2. De største forbedringer finder man i specifikationerne.
Læs også: Nvidia annoncerer Tegra Note: En budgetvenlig Android-tablet
Surface 2 kører med Windows RT 8.1, og den er nu udstyret med en 10,6" ClearType 1080p-skærm, en 1,7 GHz Tegra 4-processor samt 2 GB RAM, og både hukommelsesbåndbredden og dens trådløse forbindelse skulle begge være fordoblet.

Den har også en USB 3.0-port, microSD-kortindgang og miniDisplayPort, samt understøttelse af Bluetooth 4 og trådløse 802.11a/b/g/n-protokoller. Sidst men ikke mindst, er Surface 2 en smule tyndere og lettere end dens forgænger, og så bliver den nye lillebror i familien tilgængelig med 32- og 64 GB.
Surface 2 Pro er desværre præcis lige så tyk og tung som Surface Pro, og bortset fra dens nye støtteben og et nyt logo på bagenden, er den designmæssigt identisk med sin forgænger. Den største ændring er, at den er armeret med Intels Haswell-baserede Core-processorer, mere specifikt vil det sige en Core i5-4200 og dens integrerede HD Graphics 4400-grafikchip.

Det skal nok tages med et gran salt, men Microsoft lover 20 % bedre performance i CPU-krævende arbejdsopgaver, 50 % mere ydeevne i GPU-opgaver og en imponerende 75 % længere batteritid. En anden opgradering er dens RAM- og lagringskapacitet, da Surface 2 Pro bliver tilgængelig i udgaver med 4 GB RAM, 4 GB RAM med 128 GB lagring, 8 GB RAM med 256 GB lagring og 8 GB RAM med 512 GB lagring.
Læs også: HP udgiver verdens første blæserfri 2-i-1 Ultrabook og -bærbar med Leap Motion-teknologi
De ny modeller kommer allerede til Danmark den 2. oktober, hvor Surface 2-priserne vil begynde ved 3.399 kroner inklusiv Microsoft Office, mens Surface Pro 2 vil koste 6.999 kroner uden SSD-kapacitet, 10.099 kroner med 256 GB og 512 GB-udgaven vil sandsynligvis koste 14.100 kroner.
Kilde: Ars Technica