AfterDawn: Nyheder

Samsung snyder i Note 3's benchmarkresultater

Skrevet af Martin Graversen @ 2.10.2013 0:49 Brugerkommentarer (2)

Samsung snyder i Note 3's benchmarkresultater I smartphone-krig og kærlighed gælder alle kneb, eller det mener Samsung åbenbart det gør, for det er ikke første gang de har forsøgt at snyde sig til unaturligt høje benchmarkresultater.
Denne gang er det Galaxy Note 3, der via en speciel kode i operativsystemet, kan genkendte benchmark-apps navne og derudfra øge CPU'ens clockfrekvens og forhindre den fra at gå ned i en strømbesparende tilstand. Ars Technica fandt i en ny artikel ud af, at når man kører en benchmark på Note 3, rapporterer den en cirka 20 % højere CPU-performance, end det man normalt vil opleve i alle andre former for apps.

Læs også: Samsung bekræfter vandtæt og støvfri Galaxy S 4 Active

Samsung lavede et lignende nummer med Galaxy S4, men denne gang fandt Ars Technica ud af at deaktivere, det de kalder for Samsungs benchmark booster. De kørte derefter en række tests, hvor de for eksempel i Geebench kunne se en performanceforringelse på ned til 20 %.



De fandt sågar frem til listen over de apps, som Samsung har indstillet telefonen til at reagere på. Listen omfattede kun benchmark-apps og den inkluderede alle de mest populære.

Læs også: Samsung løfter sløret for Galaxy Gear Smart Watch, uden at imponere

Efter at have læst artiklen, linkede Apples Phil Schiller, seniorvicepræsident for international marketing, til artiklen på Twitter med teksten "shenanigans" hvilken kan oversættes til rævestreger.


Kilde: Ars Technica

Forrige Næste  

2 brugerkommentarer

12.10.2013 23:48

"I smartphone-krig og kærlighed gælder alle knep"
Det lyder frækt :)

23.10.2013 12:54

Originally posted by Dilr69:
"I smartphone-krig og kærlighed gælder alle knep"
Det lyder frækt :)
Det var også meningen.. eller vent, måske ikke SÅ frækt. ;)

Redaktør for Toms Hardware Danmark

Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder