AfterDawn: Nyheder

Jony Ive har designet et unikt Leica-kamera til velgørenhed

Skrevet af Martin Graversen @ 8.10.2013 23:48

Jony Ive har designet et unikt Leica-kamera til velgørenhed

Apple var, med QuickTake i 1994, blandt de første producenter med et digitalkamera på detailmarkedet, serien blev dog nedlagt tre år efter. Apples iPhone-serie har sidenhen haft en stor finger med i kompaktkameraernes nedgang.
Selv om Apple for længst har droppet dette marked, kan vi nu alligevel få en lille smagsprøv på hvordan et Apple-kamera ville se ud i dag. Jony Ive, Apples seniorvicepræsident for design, har nemlig designet et unikt kamera i samarbejde med Leica. Kameraet vil blive solgt til en auktion for Apples Product (RED)-kampagne, der indsamler penge til Rødekors.



Kameraet er et redesignet Leica M, og der eksisterer kun dette ene eksemplar af modellen. Et standard Leica M-kamera koster i forvejen tæt på 50.000 kroner (med moms), så Jony Ives model bliver forhåbentligt solgt til et uhåndgribeligt højt beløb, for det går jo til et godt formål.



Læs også: De nye iPhones får endeligt en dansk udgivelsesdato

Jony Ive har taget opgaven meget seriøs, da han har været igennem mere end 561 prototypemodeller, 1000 prototypedele og han har brugt 85 dage på designet. Leica M (RED) er udstyret med en fuld-frame 24-megapixel sensor, en 3" LCD-skærm og den kan optage 1080p-video.



Sotheby's afholder auktionen den 23. november i New York, hvor man også kan købe et par Apple EarPods af massivt guld. Begge auktioner går til Apples Product (RED)-kampagne, der siden 2006 har indsamlet mere end 350 millioner kroner.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder