AfterDawn: Nyheder

Call of Duty: Ghosts og Watch Dogs kræver minimum 6 GB RAM og 64-bit*

Skrevet af Martin Graversen @ 10.10.2013 13:53

Call of Duty: Ghosts og Watch Dogs kræver minimum 6 GB RAM og 64-bit*

To af efterårets mest ventede AAA-spiltitler kræver ikke mindre end 6 GB RAM og et 64-bit-system, hvilket ikke burde være nødvendigt at nævne, for du kan ikke køre med 6 GB RAM på et 32-bit system.


Minimumskravene til Call of Duty: Ghosts dukkede fornyligt op på Nvidias Geforce-side. Ud over 6 GB RAM kræver det også 50 GB lagringsplads, Windows 7/8 64-bit og et GeForce GTX 550 Ti-grafikkort eller bedre. Se resten af listen herunder.

Minimums systemkrav til Call of Duty: Ghosts:
  • OS: Windows 7 64-Bit / Windows 8 64-Bit
  • CPU: Intel Core 2 Duo E8200 2,66 GHZ / AMD Phenom X3 8750 2,4 GHZ eller bedre
  • RAM: 6 GB RAM
  • HDD: 50 GB harddiskplads
  • GPU: NVIDIA GeForce GTX 550 Ti / ATI Radeon HD 5870 eller bedre
  • Lyd: DirectX-kompatibelt lydkort
  • DirectX: 11
  • Internet: En bredbåndsforbindelse er krævet til multiplayer. En hvilken som helst internetforbindelse er nødvendig for at kunne aktivere spille.




Det eneste vi har hørt om spillets anbefalede systemkrav er et GeForce GTX 780-grafikkort, hvilket ikke overrasker os, da spillet er et af de mest ventede Nvidia-brandet "Battlebox"-titler.



Watch Dogs udkommer et par uger efter Call of Duty: Ghosts, og det er lykkedes et par nyhedssider, at grave spillets systemkrav frem. Minimumskravene til processoren er højere end for Call of Duty: Ghosts, men kravene til grafikkortet er umiddelbart ikke så høje.

Minimums systemkrav til Watch Dogs
:
  • OS: Windows Vista SP2 64-bit / Windows 7 SP1 64-bit / Windows 8 64-bit
  • CPU: Intel Core 2 Quad Q8400 2,66 GHz / AMD Phenom II X4 940 3,0 GHz
  • RAM: 6 GB RAM
  • GPU: 1 GB VRAM og Shader Model 5.0-support
  • Lyd: DirectX 9-kompatibelt lydkort
  • DirectX: 11


Anbefalede systemkrav til Watch Dogs:
  • CPU: Core i7 3770 3,5 GHz / AMD FX-8350 4,0 GHz
  • RAM: 8 GB RAM
  • GPU: 2 GB VRAM og Shader Model 5.0-support eller højere
  • Lyd: Surround Sound 5.1-kompatibelt lydkort
  • DirectX: 11
  • Understøttede grafikkort ved lancering: Nvidia GeForce GTX 460 eller, GT 500-, GT 600-, GT 700- serier / AMD Radeon HD 5850 eller bedre, HD 6000-, HD 7000-, R7-, R9-serie / Intel Iris Pro HD 5200


Ifølge Valves statistik, har over 50 % af Steam-brugerne kun 4 GB RAM eller mindre, hvilket vil sige de ikke kan køre de nye AAA-titler. Set fra et omvendt perspektiv, vil dem med kraftfulde gaming-maskiner måske få ekstra stor glæde af den forbedrede grafik.

Læs også: Valve arbejder på en revolutionerende Steam Controller



Call of Duty: Ghosts forventes at udkomme den 5. november 2013 til Windows, PS3, Wii U og Xbox 360, mens det efterfølgende udkomme den 29. november til PS4 og den 22. november til Xbox One.

Watch Dogs forventes ude i de europæiske spilbutikker den 22. november til Windows, PS3, Wii U og Xbox 360, og ligesom den nye CoD-titel udkommer Watch Dogs også den 29. november til PS4 og den 22. november til Xbox One.

*Opdatering: Activision siger vi skal ignorer Nvidias minimumskrav til CoD: Ghosts og vente på de officielle systemtkrav. - Kilde: GameSpot


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder